Holistisk Smertehåndtering
Link kopieret til udklipsholder

Holistisk Smertehåndtering

Ryesgade 29, 3 tv, 8000 Aarhus

Profile picture

Sprog

🇩🇰

Varighed

1 time, 30 minutter

Type

Session

Beskrivelse

Ufatteligt mange mennesker lider af længerevarende eller kroniske smerter. Så mange at der jævnligt må opfindes nye diagnoser til de smerte-symptomer og sygdomme, som mennesker pådrager sig. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan man fx læse, at 20 % af danskerne lider af kroniske smerter.[1] Det svarer til over 1,2 millioner danskere over 16 år! Desværre må vi antage, at dette antal stiger over de næste år og årtier. Der er mange årsager til de kroniske smerter. Én – og måske den vigtigste – er at vi på flere essentielle områder lever uhensigtsmæssigt: fx mht. kost, arbejdsliv, relationer, spirituelt (det spirituelle betyder i denne sammenhæng, at man lever for langt væk fra den, man egentligt er). Men der er mange andre årsager – uheld og ulykker fx. Hertil kommer vores psykologiske traumer. Forskning og videnskab har de seneste år og årtier kunnet dokumentere, hvordan psykologiske traumer rent faktisk bliver til fysiske sygdomme. Nogle af dem dødelige. Andre med kroniske smerter som virkning. Med andre ord lider mange, mange mennesker globalt af kroniske smerter. Jeg vil i det følgende præsentere en holistisk behandlingsgramme, som jeg fremover vil tilbyde. Min tilgang til behandlingen bygger dels på mine egne 9 år med kroniske smerter, dels på viden og forskning i kroniske smerter, og endeligt på de ca. 25 år jeg har arbejdet med personlig udvikling og meditation.
 
Den helt korte version af, hvad denne behandlingsform – holistisk smertehåndtering – dækker over er, at den forholder sig til helheden. At noget er holistisk betyder, at det forholder sig til eller har med helheden at gøre. Herudover betyder det også, at denne smertehåndteringsform inddrager mange forskellige redskaber, og ikke kun ét eller få. Jeg kommer tilbage til selve behandlingsformen.  
 

At bruge smerterne som et udgangspunkt for vækst

Denne smertehåndteringsform har ikke kun det formål at håndtere, behandle og lindre smerterne. Det kan og vil den også kunne, men formålet er større. Formålet er nemlig at udnytte den smerteproces, man har, til at vokse, til at udvikle sig, til at få mere kontakt med sin egen helhed og de store ressourcer der ligger gemt dér. Set på denne måde ligerne dette perspektiv det perspektiv, man har i arbejdet med almindelige psykologiske traumer. Når man arbejder med de psykologiske smerter, traumerne fx, så ender dette også med at skabe vækst hos klienten. Erfaringerne viser, at det ikke altid er klogt at kigge alt for stramt på selve smerterne. Fordi det kan medføre, at man skaber en hård kamp mod smerterne, som det kan være smertefuldt at kæmpe. Når vi inddrager helheden – og får den med i formålet – så løsnes nogle gange noget af den smertekamp, der kan være forbundet med selve kampen mod smerterne. Med andre ord er denne smertehåndteringsmodel optaget af det hele menneske, og den helhed, som mennesket indgår i. Og ikke mindst på at kunne hjælpe mennesket tilbage mod en generel vækst, en generelt øget livskvalitet. En generel følelse af mening.  
 

At sætte ord på smerterne    

Jo længere smerterne har været en del af ens liv, jo sværere kan det være at opdage og derfor sætte ord på smerterne. Min egen personlige erfaring med smertearbejde er, at det har taget mange års arbejde med mange forskellige personlige udviklings-værktøjer, før det er blevet reelt muligt at sætte ord på smerterne. Smerterne kan blive en integreret del af ens liv, og man tænker derfor ikke over det. Men smerterne hæmmer livskvaliteten. Man har mindre energi, mindre overskud. Og overskuddet til de livsområder og aktiviteter, som ellers kunne bringe meget meningsfuldhed med sig bliver mindre, og det generelle liv bliver fattigere. Det værste ved smerterne er formentlig, at de lægger beslag på vores to største ressourcer. Vores opmærksomhed og vores energi. Konstant og ubevidst er opmærksomheden tvunget til at mærke efter: Hvordan er tilstanden i dag? Hvad kan jeg klare i dag? Hvilke hensyn bliver jeg nødt til at tage? Skal jeg aflyse? Og vores samlede energi-niveau daler. Smertetilstande skaber træthed. Man bliver træt – både fysiologisk og psykologisk – af at have smerter. Hvilket kan resultere i, at man isolerer sig, hvilket ofte nedsætter livskvaliteten.
 
Man kan som en forsmag på behandlingen derfor forestille sig et øjeblik – eller meditere på! – hvordan mon livet føles, når opmærksomheden og ens livsenergi er frie. Når opmærksomheden og energien ikke ofte eller hele tiden skal bruges til at forholde sig til smerter. Men simpelthen er helt frie.
 
Det korte og det lange i denne pointe er, at det kan være svært og at det kan tage tid at sætte ord på sine fysiske smerter. Og at det at sætte ord på, er en af vejene frem mod healing.
 

Behandlingsmetoden – holistisk smertehåndtering

Selve behandlingsformen indeholder 10 redskaber, som du kan se her. Det er klart, at ikke alle forløb vil gøre brug af alle redskaberne. Og at de individuelle forløb kan se meget forskellige ud: Nogle har måske primært gavn af fysisk behandling: Massage og træning. Mens andre primært har gavn af mindfulness og samtaleterapi. De individuelle forløb vil via afklarende samtaler tilpasses den enkeltes behov og situation. De 10 værktøjer er:
 

  • Teori & forskning

  • Massagebehandling

  • Mindfulness og meditation                                                

  • Holdningsanalyse

  • Healing

  • Kropsøvelser til hjemmebrug                                                            

  • Terapi, coaching & spirituel vejledning                                             

  • Kostvejledning

  • Åndedrætsøvelser

  • Søvn

Simon Vittus Jasper Hansen
Simon Vittus Jasper Hansen

Verificeret og godkendt virksomhed

VELKOMMEN
Jeg har arbejdet med personlig udvikling siden slutningen af 1990'erne, siden mine teenageår. Jeg har derfor en bred og dyb erfaring inden for området. Og ikke mindst en stor tillid til en række af værktøjerne inden for både personlig udvkling og spiritualitet.

Mine kernekompetencer er bl.a. holistisk smertebehandling og traume-terapi. Men i lige så høj grad arbejder jeg med meditation og spirritualitet.

UDDANNELSER
Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi, videnskabsteori og kommunikation.

Certificeret psykoterapet fra en 4-årig tværministerielt godkendt uddannelse (ID Academy). Certficeret yogalærer fra uddannelser i Thailand og Danmark. Uddannet mindfulness instrkør fra Århus Universitet (Dansk Center for Mindfulness, i MBSR-systemet).

PERSONLIGT

Det allermest centrale for mig i både personlig udvikling og spiritualitet er, at det virker. At personlig udvikling og spiritualitet faktisk bringer os derhen, hvor vi gerne vil. At det løser de problemer, traumer og smerterelaterede problemstillinger, som vi møder. Herudover mener jeg, at vi skal bruge personlig udvkling og spiritualitet til at skabe de liv
vi faktisk drømmer om. Til at skabe de forandringer, vi længes dybest efter, og som er mulige for os.

EGEN PRAKSIS, UNDERVISNING OG SUPERVISION
Hele mit professionelle liv handler at hjælpe mennesker med at overkomme traumer og smertetilstande. Samt at støtte dem i deres udviklings- og spirituelle processer. Det samme gælder for mit private liv. Mit liv handler derfor, både professionelt og privat, om udvkling og spiritualitet.

En del af fundamenet for dette er, at jeg modtager undervsining og supervsion af de nogle af bedste kapaciteter på vores breddgrader. Herudover er jeg en fagnørd omkring at studere og holde mig ajour med alverdens nye viden og forksning: fx ift. traumer og smertebehandling. Herudover har jeg en daglig meditations-praksis på flere timer og jeg deltager hvert år på længerevarende meditations retreats. Derfra henter jeg dybe indsigter og væsentlige erfaringer, som jeg med det samme tager med ud i mit professionelle virke.
 

Se alle ydelser (1)

Vælg ydelse

Hvad vil du gerne til?

Spiritworld Logo
Følg os

Hvis du vil følge vores rejse så skriv dig op her, så sender vi en opdatering på mail en gang i mellem.

Copyright @ Spiritworld

info@spiritworld.dk • CVR: 44503646 • Grønnegade 77 C, 8000 Aarhus C