Krop og sind hænger mere sammen end vi ofte går og tænker over. Det psykiske pres vi konstant er udsat for, har altid været en interesse for mig. Som 17-årig var jeg nødt til at stoppe med at dyrke elitesport grundet kroniske smerter, og her startede min interesse for krop og psyke for alvor. Jeg har mærket på egen krop hvordan koniske smerter kan føre til at psyken giver op og hverdage virke uoverskuelige.
Da jeg var i begyndelsen af mine 20’er fik jeg mine første behandlinger hos ManuVision, og den oplevelse har været med mig lige siden. Efter mange år i modebranchen, hvor jeg var blevet psykisk og fysisk udbrændt, havde jeg brug for at finde synergien mellem min krop og mit sind igen, og da jeg trådte ind af døren hos ManuVision, følte jeg at jeg var kommet hjem. Dette resulterede ultimativt i, at jeg valgte at tage uddannelsen og kan derfor i dag hjælpe andre, ligesom jeg er blevet hjulpet. ManuVisions måde at anskue mennesket på, har gjort at jeg ved hvad det vil sige at være modig, og turde at åbne op. Det er på det tidspunkt man virkelig finder sig selv, og begynder at se sig selv. Dette indblik har ført til stor respekt og empati for både de store og små problemer, der tynger de fleste mennesker.