Vores største ønske som menneske er at vide vi hører til og at vi er gode nok som dem vi er. Og livet er faktisk sådan, når vi lærer os selv bedre at kende og ser muligheden for at tage magten over det vi individuelt glædes over at gøre sammen med andre, tilbage i vores liv. Kun i vores tro på, at vi ikke er gode nok, ikke er værdige som dem hvem vi er, er det muligt at blive afledt og udvikle angst, depression, emotionel ustabilitet, spiseforstyrrelse, offerroller mv. På den måde kommer vi til at give det mere mening, at udleve lidelser som kompensationer fremfor det liv vi foretrækker.
Vores unikke passion og begejstring er den naturlige retning der viser sig i os, når vi beskæftiger os med det vi elsker, det vi synes er spændende etc. Når vi formår at efterleve vores begejstring i alle de unikke aspekter vi individuelt har til rådighed i livet, oplever vi at vi udvikler det liv vi foretrækker. Derfor arbejder vi med at finde de modsigende definitioner der opstår, og med, at vi bliver mere opmærksomme og integrerer modsigelserne på en mere hensigtsmæssig måde. Vi kan ikke arbejde med vores udfordringer hvis ikke vi ejer dem.